Plantebaseret protein vs. valleprotein: Det bedste kosttilskud for din krop - JackTheGorilla

Plantebaseret protein vs. valleprotein: Det bedste kosttilskud for din krop

Plantebaseret protein vs. valleprotein: Det bedste kosttilskud for din krop

Det kommer vidst ikke som en overraskelse at protein er vigtigt for din krop. Udover at det udgør det meste af det du består af, som knogler, brusk og blod, er protein også vigtigt for at dine muskler kan genopbygges (større eller mere effektive end før) efter træning. 

Protein er opbygget af det, der kaldes aminosyrer, som er det som vores kroppe egentligt bruger når de bygger sine egne proteiner. Et aminosyre kaldes essentielt, hvis kroppen ikke selv kan producere det og derfor skal have det gennem kosten. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilke proteiner den får (det skal dog ikke være grundlag til bekymring, da man gennem en varieret kost med inddragelse af protein (også plantebaseret) sjældent går helt galt i byen).

På dagene efter en træning kan man nogle gange kan man opleve det, der kaldes blandt fagfolk DOMS (Delayed Onset Muscle Soreness). Vi kender det mest som den ømhed, hvor det er svært at bevæge og strække kroppen. Simpelt set er det et produkt af, at dine muskler er nedbrudt og skal bygges op igen (ofte stærkere end de var før). Materialet, som dine muskler skal bruge til at genopbygge sig selv, er protein.

Der findes mange fødevarer, som er rige på protein. Det skyldes at byde dyr og planter er opbygget af det, akkurat ligesom mennesket. Dog indeholder nogle fødevarer meget mere protein end andre. Det gælder især koncentrerede kilder som netop proteinpulver. Men hvorfor skulle vi beskæftige os med det?

Og hvad med plantebaseret proteinpulver? Er det bedre end valleprotein, som næsten har direkte været et symbol på bodybuilding og træning i de sidste mange år? Lad os se nærmere på begge proteinkilder og komme nærmere ind på fordele og ulemper ved begge former for protein. 


Forskelle på plantebaseret og valleprotein

Før vi begynder at sammenligne de to typer protein, så er det vigtigt at forstå forskellen, så lad os kort diskutere hvad der adskiller plantebaseret protein og valleprotein:

 

Plantebaseret protein 

Som det ligger i ordet, så er plantebaseret protein rigtigt nok afledt af planter. Plantebaseret proteinpulver består typisk af proteinkilder såsom frø, ris, hamp og ærter, men ligesom med mange andre proteinprodukter, så er det sjældent at to produkter er ens. Af gode grunde er de oftest en kombination af flere af disse, da nogle planter indeholder forskellige koncentrationer af aminosyrer. Derfor kan man ved at blande dem sammen opnå at få dækket over alle de essentielle aminosyrer.


Valleprotein

Valleprotein kommer fra komælk. Det er et biprodukt når man laver ost, og er afledt af den efterfølgende væske, når mælk bliver koncentreret og bliver til ost. Da det kommer fra mælk, indeholder det naturligt alle aminosyrer i en afbalanceret mængde, så derfor blandes det sjældent med andre proteinkilder.


Fordele og ulemper:

Nu hvor vi kort har ridset op hvad henholdsvis plantebaseret protein og valleprotein er, så kan vi begynde at kigge for fordele og ulemper ved de to respektive proteinkilder.


- Fordøjelse

Når du skal vælge mellem plantebaseret og valleprotein, så er fordøjelsesperspektivet en af de større faktorer i ligningen (men ikke noget du hører meget om fra konservative kilder). Dette gælder især hvis du har fordøjelsesproblemer. 

Grunden til dette er, at valleprotein som sagt er afledt af mælk, hvilket betyder at det kan forårsage komplikationer for folk med intolerance over for mejeriprodukter. Det viser sig faktisk, at chokerende antal mennesker er laktoseintolerante uden at de faktisk ved det.

Du kan for eksempel begynde at opleve oppustethed eller ubehag efter indtagelse af valleprotein. Alene på baggrund af dette, er der i dag mange der begynder at spise plantebaseret protein - uanset om de er veganere eller ej.

Hvis du leder efter noget der gavner en sund tarmflora, kan plantebaseret proteinpulver være svaret. 

De fleste mennesker kan let fordøje ingredienserne, der kan findes i plantebaserede protein, herunder hamp, ærter, ris, quinoa. Soja bliver også ofte brugt, men der er dog i forhold til de andre proteinkilder flere der har sojaallergi. Du kan muligvis genkende disse some nogle af de vigtigste og mest omtalte proteinkilder for veganere og vegetarer.

Valleprotein (og animalske fødevarer generelt) er generelt meget hurtigere nedbrudt af din krop, hvilket kan rent intuitivt lyde some værende en god ting. Problemet er dog, at hvis mad bliver hurtigt nedbrudt, kommer der ikke noget næring som vores tarmflora kan benytte sig af, og at have en sund tarmflora influerer dit velvære og præstation på adskillige måder. Derfor er det faktisk en rigtigt god ting for vores krop at indtage mad, som ikke fordøjes lynhurtigt. Hvis man kigger på kødædende dyr (som en tiger), har de også et langt kortere tarmsystem relativt til mennesket, så deres tarmflora kan følge med.

Mælk indeholder desuden østrogen og progesteron, som er hormoner som kan influere din egen naturlige balance. Planter kan også indeholde fytoøstrogener, men disse afviger sig fra molekylerne af vores egne hormoner nok til, at kroppen ikke registrerer dem på samme måde. Det er altså en gammel skrøne at soja giver mænd et overskud af kvindelige kønshormoner.


 - Næringsstoffer

En af hovedårsagerne til, at folk vælger at indtage ekstra proteiner udover den normale kost, er fordi, at vores kroppe bruger mere protein, hvis den træner meget. Der er mange delte meninger om, hvor meget protein er optimalt, men for at få sit fulde udbytte af sin træning er det vigtigt, at der er nok at tage af til genoprettelse af især muskler.

Mange af de ingredienser, som bruges til at fremstille plantebaseret proteinpulver eller -barer, indeholder også essentielle vitaminer, næringsstoffer, omega-3 fedtsyrer og antioxidanter. Plantebaserede produkter kræver mindre forarbejdning, så derfor bibeholdes mange af de naturlige næringsstoffer. En ting der dog er vigtigt at tage med, er at plantebaserede ingredienser kan have et højere kulhydratindhold, men det ville højst sandsynligt kun være et problem, hvis du fulgte KETO-diæten (noget som kardiologer (folk der ved meget om hjertet) alligevel ikke anbefaler at gøre på langt sigt).

Nu er det også vigtigt, at vi forholder os objektivt, så vi kan ikke se bort for valleprotein med hensyn til næringsindholdet. Valleprotein er næringstæt, hvilket vil sige at det indeholder høje niveauer af protein og samtidigt relativt få kalorier. 

 

Muskelopbygning og vægttab

Som nævnt, kommer protein ikke kun i én størrelse. Når et protein indeholder omfattende mængder af alle de essentielle aminosyrer, siges det er være et 'komplet protein'.

Valleprotein tilbyder f.eks. alle de ni essentielle aminosyrer, der er nødvendige for muskelvækst, i fine mængder. 

Plantebaserede proteiner er ikke altid ‘komplette’ på samme måde for sig selv. Derfor finder du dem oftest som en blanding af forskellige proteiner, der bygger på hinandens mangler, så man kan opnå samme effekt er dermed kalde det et komplet protein.

Når du gerne vil tabe dig, vil du oftest skulle gå ned i dit kalorie- og mad indtage, men det er vigtigt at du stadigvæk indtager proteiner, så din krop beholder muskelmasse og smider fedtet i stedet for. Dog skal det huskes, at protein indeholder kalorier i sig selv, og det er måske ikke nødvendigt at indtage lige så meget, som hvis du gerne ville tage på.


Miljømæssige faktorer

Når man snakker om valleprotein, så er dyreopdræt et kontroversielt emne, som der er mange delte holdninger om. 

Du kan også blive chokeret over, hvor meget mælk det tager at skabe valleproteinpulver. Og glem ikke, at nogle køer bliver fodret med hormoner og præliminær antibiotika for at øge mælkeproduktionen og undgå sygdomme. Disse ting findes også i restformat i det endelige produkt.

Animalsk landbrug er generelt nok den mest energi-, land- og vandintensive produktion af fødevarer der findes. Det skyldes, at disse dyr skal opdrættes, have fodder og udleder methan i atmosfæren. Der er utroligt mange konsekvenser i denne process, som belaster planeten på adskillige måder.

Nogle vil sige at soja også er skadeligt for kloden, men det skyldes nu mest det faktum at langt størstedelen af soja benyttes til dyrefoder. Spiser man soja direkte, er det i relation til animalske produkter ubetydeligt. 


Uren hud

Mange oplever akneudbrud af mejeriprodukter. Individer, der er tilbøjelige for at få akne, kan med fordel skifte over til plantebaseret protein og nogle gange opleve en drastisk forbedring. 

Hvorfor eller hvorvidt mejeriprodukter giver akne, vides endnu ikke specifikt, men der er mange videnskabelig hypoteser. [1]


Hvordan vælger du så det bedste proteinpulver til dig? 

At forstå forskellene mellem valle- og plantebaseret proteinpulver, hjælper dig med at træffe en mere informeret beslutning omkring dine proteintilskud. Vi har dog samlet et par ekstra faktorer, som vi anbefaler at du tager højde for:


1: Tjek etiketten

En af de ting som vores brand er bygget på, er at vi vil skabe en butik, hvor at man ikke skal bekymre sig om at læse på etiketten - for det kan altså bare være en frustrerende process, men desværre også det eneste alternativ.

Der er en udbredt tendens i branchen til, at det nærmere er prangende emballage der bliver lagt fokus på fremfor indholdet i produktet. Derfor kan man ikke altid vide om den fødevare man køber rent faktisk passer til det som producenten lover på indpakningen (og det gad vi godt lave om på).

1.1 Hvis dit mål er vægttab, bør du undgå hurtigt-fordøjelige ingredienser, såsom raffineret sukker/sirup (som i øvrigt bør undgås under de fleste menneskers omstændigheder).

1.2 Hvad din fødevare (i denne Jack The Gorilla's tilfælde, mere specifikt proteinpulver eller kosttilskud) indeholder, er lige så vigtigt som hvad det ikke gør. Meget proteinpulver indeholder efterhånden aktive ingredienser, som gurkemejeekstrakt eller lignende, som kan bidrage til at modvirke akut inflammation i led, som i sidste ende betyder at de kan restituere hurtigere. Som nævnt, kan nogle få dårlige oplevelser med mælkeprotein, selvom selve proteinet virker som det skal hvis man vil opbygge muskler. På den måde kan meget proteinpulver have andre positive (eller negative) virkninger end blot at tilføre dig protein. 


2: Overvej om du vil have med eller uden smag.

Proteinpulver kan enten findes naturligt eller med smag og sødestoffer. Vi anbefaler at hvis man går meget op i at sødestoffer skal være 'naturlige', er stevia eller munkefrugtekstrakt nogle af de mest anderkendte. Stevia kan godt tage lidt tilvænning, men mange bruger det udelukkende, da det er relativt naturligt og uskadeligt. 

Hvad angår kunstige sødestoffer, så benytter vi os kun af dem som gang på gang er klinisk beviste til at være sikre til menneskebrug. Det kan evt. være sucralose.

Hvis du tager den naturlige version skal du nok forberede dig på at det ikke smager særligt godt i sig selv, så derfor er det bedst egnet til brug i forbindelse med en smoothie - eller endda bagværk hvis man føler sig kreativ.


3: Sundhedsmæssige bekymringer

Lider du af diabetes eller højt blodsukker? Er du laktoseintolerant?

Det er altid vigtigt at tage højde for sin egen sundhedsmæssige tilstand, når man vælger det rigtige proteintilskud. Hvis du for eksempel allerede har et forhøjet blodsukker, så er det vigtigt, at du finder et tilskud med et lavt eller intet indhold af sukker.

Hvis du har fordøjelsesproblemer eller generelt problemer med maven, så vil det være en god ide at vælge plantebaserede proteintilskud.

Folk med nyreproblemer bør som udgangspunkt være forsigtige med koncentrerede proteinkilder. Kontakt da din læge, inden du begynder at lave drastiske ændringer i din kost.

Plantebaseret proteinpulver er det bedste valg for vegetarer og veganere, der gerne vil undgå mejeriprodukter i deres daglige kost.


Er plantebaseret proteinpulver bedre for dig?

Det hele afhænger af dine mål, nuværende helbred og personlige holdning.

Det bedste er altid at gøre din egen research og så forholde sig til det individuelt. 

Vi ville måske være lidt farvede hvis vi sagde at planteprotein er objektivt bedst, men dog skal det også siges at vi har prøvet begge ting af. 


Hvis det er noget der ikke står stråleklart, så svarer jeg meget gerne på jonas@jackthegorilla.com. Dette gælder også for produkter som vi ikke sælger - også selvom det ikke er plantebaseret. Vi vil altid gerne hjælpe og sørge for at du får det bedste produkt til dine behov.





  1. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4106357/